< tilbage 11-07-2023 - 16:00

JEG HAR VÆRET SYGEMELDT I 30 DAGE NU

STOP DET STRESS - STOP DIG SELV

De sidste par måneder har jeg haft svært ved, at sove og har haft et væld af tankemylder om natten. Jeg kan mærke der er meget uro i kroppen, har indimellem hovedpine og kan ikke få varmen i hænder og fødder.

Det hele startede da, jeg en dag mødte på arbejde. Nogle af mine kollegaer var syge, det var den periode i firmaet hvor vi normalt har allermest travlt i forvejen. Jeg kæmpede for, at nå det hele nu hvor jeg også skulle varetage nogle af deres opgaver.

Vristen på min venstre fod begyndte, at hæve op og jeg fik svært ved at gå. Smerter i venstre knæ tog til og jeg forsøgte mig med smertestillende. En dag besøgte jeg lægen og fik noget som kunne holde mig oppe. Jeg startede genoptræning i et center og håbede på det kunne trænes væk. Yderligere så havde jeg fokus på min kost, og spiste så sundt som det var muligt.

Sådan gik der nogle dage, - men en dag kunne jeg ikke mere. Jeg blev sygemeldt og måtte tænke over hvad der var årsagen til det hele. Jeg slappede af og håbede det gik over af sig selv. Dagene blev til uger, og jeg var stadig sygemeldt. Efter et stykke tid, blev jeg sygemeldt i en længere periode. Jeg trængte til fred og ro, - og familien måtte tage sig af det daglige. Jeg havde svært ved, at hente børn, gøre rent og få dagligdagen til at gå op.

Det kunne være mig for nogle år siden, - det eneste der er forskellen, er at jeg på det tidspunkt ikke havde små børn. Jeg sygemeldte mig men chefen fik mig overtalt til, at komme tilbage på job, - der humpede jeg rundt indtil jeg ikke kunne mere.

Hvad med dig, - presser du også dig selv på dit arbejde, har en familie du skal tage dig af, et hjem der skal fungere. Det er hverdagen for rigtig mange mennesker, - og hvad er det vi byder os selv. Er det jobbet værd, savnet til børn og partner, helbredet?

STOP DET STRESS – STOP DIG SELV.

Hvad er årsagen til vi fortsætter, - hvad er årsagen til vi ikke stopper os selv. For mange er de slet ikke i stand til, at stoppe op og stoppe dem selv. De har fokus på, at passe deres arbejde, deres familie og til aller sidst så kommer de selv.

Jeg BLIVER SÅ GLAD når de endelig søger hjælp, og får genskabt balancen igen. Se dem fra gang til gang komme på fode, - og få et godt liv igen. Har det så konsekvenser for dem , - ja for nogle. Nogle vælger at sige deres job op, nogle finder ud af at det var alt det de havde i bagagen i forvejen som var det bæger der gjorde, at de ikke kunne mere.

Hvad med DIG, - kan du genkende noget fra DIN hverdag 

< Tilbage
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
TILMELD