< tilbage 10-03-2023 - 12:35

JEG HAR IKKE ET TRAUME

Nej jeg har ingen konflikter, og jeg har ikke oplevet traumer

JEG HAR IKKE ET TRAUME


Du kan mærke der er uro i kroppen, - men nej du har ikke stress. nattesøvn er der ikke meget af, - men nej du er ikke syg, hænderne ryster engang imellem, - men nej det får du til at forsvinde igen.

Ofte registrerer vi, at der er noget som vi ”må leve med”, - noget som ikke er helt som det bør være ,men vi har det jo godt… eller har vi.

Jeg møder ofte ord som, - nej jeg har ikke haft et traume, jeg har ingen konflikter med min nærmeste familie, min barndom var rigtig god og jeg føler mig godt tilpas.

Jeg har selv haft det sådan, og da en fortalte mig ,at han behandlede traumer ,så registrerede jeg det ikke som om det kunne være noget som handlede om mig. Jeg havde jo haft en god barndom, havde ikke været i et færdselsuheld eller var traumatiseret af krig og ødelæggelser.

Som årene gik oplevede jeg, at jeg fik psoriasis i hovedbunden, åreknuder i benene, en diskusprolaps hvor jeg lå i sengen i 7 måneder, faldt midt på vejen og i 2013 var mit syn meget udfordret. Så kom diagnosen af grå stær, i 2013 faldt jeg og brækkede min skulder, - og i 2014 var jeg impliceret i et færdselsuheld med en piskesmæld, - men nej, - jeg havde ikke et traume…

Hvad er så et trauma: 

Det er noget som sker uventet, er dramatisk, isolerende og som vi ikke har en strategi for hvordan vi kommer ud af igen.

Jeg måtte sande, at jeg jo havde flere traumer bag mig. En indsigt som har båret mig her hen hvor jeg er i dag. Da jeg startede med at behandle traumer, - ja så var mine tanker tilbage til det jeg selv havde oplevet.

Jeg oplever, at traumer er mange forskellige ting. Ja der kommer også nogle her med krigstraumer, eller nogle som har svært ved, at komme over tabet af en som de har mistet, har haft eller har konflikter i familien, som bekymrer sig meget om en de holder af, som føler sig angrebet, misforstået og ikke hørt.

Der er heldigvis en stigende dialog om traumer og traumebehandling. Måske også en accept af for flere og flere, at det ikke kun er krigstraumer og færdselsuheld.

Hvad kender du til traumer ?

< Tilbage
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
TILMELD