Landklang

Her kan i læse hvad Nete skriver om hendes første behandling med klangmassage og neuro-immun årsagsbehandling kombineret med kvantefysisk afbalancering af kropsfeltet.

Fortsættelse følger senere.

Af Nete Schou den 2.August 2019

Landklang – den fortsatte historie.

Det var med bævende hjerte at jeg satte mig i bilen den fredag. Nyvasket sad jeg i bilen og indstillede gps´en til at finde ud til Ella.

På vejen løb der mange tanker gennem hovedet. Hvad var det jeg havde sagt ja til?

Klangmassage?? Ja, jeg havde jo set de store messingskåle på de Helsemesser jeg havde været på, men hvad var det egentligt for noget.

Gjorde det ondt? Kunne det noget? Jeg havde luftet min aftale i det selskab jeg havde været sammen med aftenen forinden og fået den sædvanlige reaktion med latter og om jeg virkelig var så naiv og godtroende, men det var faktisk ikke min største spekulation. Nej jeg var egentlig mere bekymret for at det reelt virkede, for hvad ville der så ske? Ville jeg blive fysisk syg? Ville jeg bryde sammen og værst af alt, ville jeg miste kontrollen over mig selv.


Det kan anbefales at følge gps´ens anvisninger og ikke som jeg gjorde tænke ”arh jeg er lidt kendt her i området og jeg tror ikke den har helt ret”, så efter et mindre besøg og en vending ved naboen ankom jeg til Ellas skønne fantastiske område.

I døren blev jeg behørigt modtaget af husets vigtigste beboer, nemlig den dejligste hund. Og efter den kom Ella.

Efter en glad og imødekommende velkomst gik vi ind i Ellas køkken.
Vi fik lidt vand og Ella forklarede grundigt hvad der skulle ske. Hun fortalte om den videnskabelige tilgang i forhold til at bruge toner i en helingsproces. Sådan noget syntes jeg er interessant og følger selv ret meget med i hvad musik og sang kan betyde i forhold til alvorligt syge mennesker eller demente.

Derudover arbejder jeg på anden vis med kropshukkommelse og derfor gav det hele meget mening inde i mit hoved når Ella forklarede.

Hun spurgte til fysiske besværligheder og om der var andet jeg døjer med. Egentlig havde vi aftalt en enkelt gang klangmassage, men gennem snakken blev vi enige om (eller det var vist mest Ellas forslag) at lave en kombination af klangmassage og neuroimmun årsagsbehandling.

Derefter gik vi ovenpå. Der stod en behagelig briks foran et par store vinduer hvor ud af man kunne se langt ud i naturen.

Da jeg havde lagt mig og var blevet behørigt ”puttet” med pude under knæene og et tæppe over min krop fandt Ella klangskålene frem. Først satte hun en på solar pleksus området, dernæst en lidt større omkring navlen og tilslut en på den nederste del af maven. De to første slog hun på med en tilhørende hammer (eller hvad den hedder).

Den største skål slog hun først på men begyndte derefter at køre hammeren rundt på skålen. Det gav en dyb klang som forplantede sig i maven og ned i det øverste af mine lår. Det var meget meget behageligt og i skrivende stund husker jeg det som at mine celler ”sang” med på lyden. Det var en helt fantastisk følelse og jeg havde en meditativ oplevelse af afslappethed.

Ella begyndte at spørge ind til nogle forskellige personlige forhold som vi havde drøftet ned i køkkenet. Først tænkte jeg at jeg ikke rigtig gad svare hende, ikke fordi det ikke kom hende ved, men fordi jeg egentlig var bange for at ryge fra den fornemmelse af at være i kroppen og op i hovedet igen hvis jeg svarede.Efter lidt tid svarede jeg hende alligevel. Jeg har jo lært igennem tiden at man svarer hvis folk spørger eller som minimum reagerer. Og det gjorde ikke noget. Jeg var stadig en den halvmeditative kropsfornemmelse.

På et tidspunkt skulle jeg selvfølge tisse – det sker når man er medicineret som jeg er.
Der var ikke noget at gøre, jeg måtte afsted. Alligevel brød det ikke den der tunge kropsoplevelse, så vel tilbage på briksen og endnu engang godt puttet fortsatte vi hvor vi slap.

Efter en tid – og jeg har ingen tidsfornemmelse – siger Ella at nu skal vi tilbage. Hun slår på et par klokker med en høj skarp lyd og plingeling, var jeg fuldstændig vågen og frisk og tilbage i hovedet.

Under hele forløbet var jeg vågen og bevidst, husker bestemt ikke at jeg har sovet, men alligevel var jeg i et andet bevidsthedsniveau.Jeg har lidt en anelse om hvad vi har talt om, men jeg husker ikke detaljer.

Jeg har først været i stand til at skrive dette her, nu tre uger efter.

Den første uge efter blev jeg fysisk syg med influenza lign. Symptomer. Det tog ca. en uge og i en uge har jeg gået lidt ved siden af mig selv uden rigtig at kunne sætte ord på. Det har ikke været ubehageligt, bare anderledes og jeg har en fornemmelse af at krop og sind knokler.

Om en uge har Ella og jeg en ny aftale og jeg glæder mig vildt meget til det. Det bliver i hvert fald med glæde og ro i hjertet jeg sætter mig i bilen igen næste gang…