< tilbage 03-09-2019 - 08:00

Randers Amtsavis

Ejstrup: 

 

Ella Becher har åbnet klinikken Landklang på førstesalen i hjemmet på adressen Fårup Plantagevej 16 i Ejstrup. Her tilbyder hun klangmassage samt neuro-immun og energimedicinsk årsagsbehandling.

 

Læs hele artiklen her

Ella Becher tilbyder behandling mod smerter - fysiske som psykiske - ved hjælp af 5000 år gamle nepalesiske teknikker.

 

Ejstrup: Ella Becher har åbnet klinikken Landklang på førstesalen i hjemmet på adressen Fårup Plantagevej 16 i Ejstrup. Her tilbyder hun klangmassage samt neuro-immun og energimedicinsk årsagsbehandling.

 

Ved hjælp af mine behandlinger fjernes spændinger og blokeringer i kroppen, så den bliver i stand til at regenerere og hele sig selv, forklarer Ella Becher og tilføjer, at det at behandle med klangskåle langt fra er ny viden.

 

I Nepal har man brugt klangskåle i mere end 5000 år, så det er gammel teknik og viden, jeg bygger på, siger hun med et smil.

 

Ella Becher, klangmassør

 

Landklang:

Indehaver: Ella Becher, 62 år

Adresse: Fårup Plantagevej 16, Ejstrup
Åbningstid: mandag-fredag klokken 8-17 eller efter aftale
Kontakt: Telefon 28 34 56 09 eller email kontakt@landklang.dk 
Hjemmeside: www.landklang.dk 

 

Lyden fra Klangskålen påvirker kroppens frekvenser, så den kommer i balance og kan hele sig selv, siger Ella Becher, der har åbnet klinikken Landklang på privatadressen Fårup Plantagevej 16 i Ejstrup.

 

Foto: Frank Pedersen

 

Fra klient til selvstændig

 

Ella Bechers egne erfaringer med klangskåle og kroppens selvhelende kræfter er dog ikke hentet i Nepal.

 

Jeg kom i kontakt med behandleren Michael Ærø, som har stor erfaring i at åbne for de frekvenser i kroppen, der gør den i stand til at hele sig selv. 

 

Han hjalp mig med at komme mig efter mit trafikuheld samt andre sygdomme. Ikke mindst den stress, jeg levede med som resultat af et liv som sælger, siger Ella Becher, der efter eget udsagn altid har været et meget faktaorienteret menneske.

 

Som sælger har jeg solgt lidt af hvert, heriblandt forskelligt elektronisk udstyr, så det med frekvenser kunne jeg relatere mig til. At klangskålens frekvenser kan påvirke kroppens væsker, så musklerne iltes og afspændes til kroppens balance genoprettes, ja det gav god mening for mig, siger Ella Becher.

 

Den effekt, Ella Becher mærkede på egen krop, kombineret med muligheden for at gøre noget godt for andre, betød, at hun greb chancen for at blive praktikant hos Michael Ærø med henblik på at åbne sin egen klinik

 

At jeg ville være selvstændig skyldtes dels, at der er en meget lang venteliste hos Michael Ærø af mennesker, der sidder fast i kroniske sygdomsforløb af både fysisk og psykisk karakter. Og dels at jeg gerne bare vil hjælpe andre mennesker siger Ella Becher, kroppen bestemmer helingen

 

Listen over de sygsomme Ella Becher vil hjælpe patienter med i Landklang er lang, men præcis hvad hendes behandlinger vil hjælpe mod, kan hun ikke altid sige på forhånd.

 

Sygdomme og smerter skyldes traumer - det være sig fysiske som psykiske - patienter har oplevet. Disse traumer sætter sig som blokeringer i kroppen. Det, jeg kan, er at hjælpe med til at sætte en proces i gang, og så finder kroppen selv ud af, hvad der er brug for at heles, forklarer hun.

 

Af samme grund har Ella Becher ikke en liste over sygdomme, som hun ikke vil hjælpe med.

Mit udgangspunkt er, at jeg altid vil støtte mine patienter i det, de synes er godt for dem selv.

 

Men det er klart, at hvis en patient ønsker at stoppe med at tage medicin ved livstruende sygdom, så siger jeg altid, at det skal vedkommende først rådføre sig om hos egen læge, pointerer Ella Becher.

 

 

 

 

 

 

 

 

LÆS FLERE ARTIKLER HER

Kommenter artikel


(Kommentarer skal godkendes før de bliver vist)

Kommentarer

<
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
TILMELD